Udstillingen
Fingerplanen fra 1947 har været grundlæggende for Københavns udvikling. Den udtrykker Velfærdsamfundets idealer om, hvordan borgeren har kunnet leve det gode liv, og for hvordan industrien har udfoldet sig. Disse idealer problematiseres i udstillingen, hvor begrebet identitet nuanceres i forhold til politisk praksis og kulturel mangfoldighed og tolerance.
Udstillingen stiller skarpt på borgerens liv og mulighed for at deltage i udviklingen af Danmarks fremtidige hovedstad frem til 2017, hvor der skal udarbejdes en ny Fingerplan for hele hovedstadsområdet.
Baggrund
Konkret betyder Fingerplanen, at by- og forstadsudviklingen har været udlagt som en funktionsopdelt by med by- og boligområder, rekreative arealer og med industrikvarterer bundet sammen af hoved- og bifærdselsårer.
Det 20. århundredes moderne forstadsby er nu under fysisk forandring. Industrikvarterer omdannes til blandet by- og erhvervskvarterer og bymidter gøres grønne, hvor naturen bliver trukket ind på torvet.
Idealer er også under forandring. Den aktuelle debat om bæredygtighed og Danmarks stadig større samspil med den globaliserede verden betyder, at byens fysiske udtryk er under forandring og tilpasning til videnssamfundet og metropolers styrkeforhold.
Udstillingen indbyder til engagement
Det bærende element i udstillingen er en række debatskabende og engagerende spørgsmål, hvor de besøgende kan opdage, hvorfor deres boligkvarter ser ud som det gør og involvere sig i debatten om, hvordan det gode liv på Vestegnen skal se ud i fremtiden.